tirsdag den 29. oktober 2013

Fall

Her er det for alvor blevet efterår. Der er blade over det hele og vejret er ved at blive koldere - men det gør mig egentlig ikke så meget. Det er meget hyggeligt. 
På vej hjem fra skole. 

I weekenden var jeg lørdag aften sammen med en flok fra skolen hvor vi spillede (legede?) Capture The Flag i en skov. Reglerne var meget simple: To hold og så gælder det ellers bare om at få det andet holds flag over på sin side. Efter det sov jeg sammen med tre søde piger; Sivan, Jocelyn og Kate.
Søndag da jeg kom hjem lavede Yale og jeg græskar da det er Halloween på torsdag.

Min til venstre og Yales til højre. 
Udover det har vi selvfølgelig også lidt bagt lidt mere. Denne gang var det oatmeal raisin cookies. Derudover har jeg fået dejlig pakke fra Hvalpsund med slik og dansk blad og et dejligt brev fra Bene - siger tak igen!
Og så har jeg fået min første amber alert. Min telefon sagde meget høje lyde of vibrerede helt vildt og jeg kunne ikke lige tyde hvad det var den viste. Men det var altså en alarm om at et barn var blevet kidnappet.. Så har jeg da også prøvet det!
OG OG OG! Jeg er begyndt at tælle på engelsk! Altså når jeg sidder og skal tælle noget inde i mig selv, har jeg indtil videre talt på dansk, men det har nu ændret sig! Jeg kan ikke helt sige om jeg drømmer engelsk, for jeg kan overhovedet ikke huske mine drømme, desværre. Når jeg begynder at tænke over om jeg tænker på engelsk bliver jeg vildt forvirret og ved ikke om jeg skal tænke engelsk eller dansk..




Jeg håber i alle er i god behold efter stormen og ellers har det godt!
Savner Danmark rigtig meget!

-Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar