onsdag den 13. november 2013

Garfield High School - Home of the Bulldogs

Jeg synes i skulle høre lidt mere om mine skoledage, nu når jeg har været her i to måneder og det hele ikke er helt nyt længere.

07.55 Den første klokke ringer for at fortælle at der er fem minutter til 1. period starter.
08.00 Klokken ringer igen og timen starter - eller egentlig kommer der announcements hvor der over højtalerne bliver sagt hvad er er til middagsmad (maden på skolen er forfærdeligt) og de siger "Please stand, face the flag, and join me in the Pledge of Allegiance". Den eneste der gør det er dog Mr. Bergquist, læreren. I period 1 har jeg Computer Science, som er fint nok. Min lærer snakker alt for meget og vi kommer ikke rigtig i gang før kl halv ni eller deromkring. Men det er en fin nok klasse, lige nu er ved ved at lave en app.
08.55  Klokken ringer, første time er færdig og jeg smutter op på anden sal.
09.00 Klokken ringer og 2. period starter. Igen kommer der nogle announcements. I period 2 har jeg US history. Det er et af de sværere fag jeg har. Da historie ikke ligefrem interessere mig, hjælper det ikke når jeg aldrig har hørt nogle af navnene før men jeg har en god lærer, så det går nok - Mr. Leslie.
09.55 Klokken ringer og anden time er ovre. Det er nu tid til den første break.
10.00 Klokken ringer igen for at vise at var har 5 minutter til næste time.
10.05 Pausen er ovre og 3. period starter. I tredje time har jeg Oceanography som uden tvivl er mit hadefag. Det er lidt en blanding af alle science classes. Vi lærer om universet, havet, navigation, vulkaner osv. Så kedeligt og så svært - den klasse hvor jeg får aller mest lektier.
11.00 Klokken ringer og timen er ovre og vi har fem minutter til næste time.
11.05 Igen ringer klokken, 4. Period starter og jeg har Pre-Calculus. Matematik og en nok den time jeg bedst kan lide. Her har jeg Mrs. Butler som var klædt ud til Halloween (se Halloween indlæg)
12.00 Klokken ringer som endelig betyder lunch.
12.30 Klokken ringer som signalere at der er fem minutter til 5. period.
12.35 Klokken ringer og femte og anden sidste time starter. Jeg har Language Art som er næsten som en normal dansktime. Der er ikke noget grammatik men en masse stile, digte, breve osv. Det er en okay klasse.
13.30 Timen er slut og klokken ringer.
13.35 Anden sidste gang klokken ringer og period 6 starter. Jeg har Marketing som nok er den mest kedelige klasse jeg nogensinde har haft. Læreren er utrolig forvirret, han bliver distraheret af det mindste og vi laver ikke ret meget.
14.30 Endelig ringer klokken for sidste gang og min skoledag er slut.

Sådan forgår alle dage pånær onsdag og torsdag hvor der er double blocks som vil sige at jeg kun har tre klasser, men de er dobbelt så lange. Onsdag har jeg period 1, 3, 5 og torsdag period 2, 4, 6.
Garfield High School


Idrætshallen
Skolen er virkelig anderledes end i Danmark. Hver time er med forskellige personer og lærere. Derudover er karakterskalaen meget anderledes. Det er bogstaver og de bedømmer på en helt anden måde. ALT foregår med point. Man får point hver gang der er lektier og tests og på den måde udregner de en karakter. Normale lektier er som regel mellem 2 og 10 point. Det stiger så jo større opgaven er. De højeste jeg har prøvet var 100 point. Quiz er mellem 15 og 30 point og tests er 100 eller mere. Der er ret tit quiz, som er det samme som test, de er bare ikke lige så meget værd - men de er der alt alt for tit.
Selvom de har det meget strikse pointsystem er lærerne så ligeglade. Du kan ligge og sove, gå rundt i klassen og råbe til den person der sidder aller længst væk i lokalet og de er fuldstændig ligeglade.
Så er der også Hallpasses, som er et papir som læreren skriver under på hver gang man går ud fra klassen. Så hvis man skal på toilet, skal man få læreren til at skrive under på det, så hvis du møder en lærer på gangen, kan han se at du har fået lov til at være uden for klasselokalet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar