onsdag den 20. november 2013

Gymnastics

Jeg ligger lige nu død i min seng, for ENDELIG er jeg startet til en sport. Jeg kom for sent herover, til at jeg kunne starte til en Fall Sport, men nu er Winter Sports begyndt, og jeg er startet til gymnastik. Jeg havde første træning i dag, og det var så fedt at endelig komme rigtigt i gang med noget igen.
Det er desværre ikke på min egen skole, da de ikke har en træner, så vi træner på en anden skole cirka 20 min væk i bil. Så når jeg er hjemme fra skole ved tre tiden, har jeg cirka halvanden time og så smutter jeg afsted hver dag til træning, som starter kl. 17 og slutter kl. 19.
Det er rigtig rigtig anderledes, end hvad jeg er vant til - ikke at det er skidt. Vi startede med at løbe op og ned af en helvedes masse trapper, og så var der smidighed. Derefter blev vi delt ind i tre hold, og jeg startede på måtten/gulvet, hvor der var lidt af hvad jeg kender til bla. fra grand prix. Noget spring over gulv, gå pænt, hoppe strakt og spændstig osv. Så var det the bar. Jeg har ingen ide om hvad det hedder på dansk, det samme måske? I ved, den der stang de svinger sig rundt om i OL og laver en masse sindssyge ting. Den første gang var så svært og skræmmende, men allerede anden gang jeg prøvede det, blev det meget bedre. Derefter gik vi til the beam. Måske bom på dansk? Den bjælke hvor de laver en masse tricks på. Der startede vi bare med at gå lidt frem og tilbage, dreje rundt, små hop osv. for at lære den at kende. Derefter startede vi på at lære en rutine (intet i nærheden af hvad man ser i OL) som vi skal bruge til konkurrencerne.

Min krop er SÅ død, og jeg er sikker på den vil være mere øm i morgen. Mine hænder har vabler og mine arme kan intet løfte efter the bar og mine ben kan knap nok bære mig - men jeg klager ikke, overhovedet! Jeg har det så godt lige nu! Det var så fedt at have det så hårdt igen og lave gymnastik - i hvert fald lidt af hvad jeg kender til. Jeg nød det så meget og ser virkelig frem til at bruge de næste tre måneders tid på det.

Håber i alle har det godt!
-Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar