fredag den 31. januar 2014

Last meet + senior night

I går, torsdag, havde jeg sidste gymnastik konkurrence og det var endda homemeet, som vil sige at konkurrencen blev afholdt på vores skole. Fordi det var homemeet, var det også Senior Night som er en hyldest til senior'ne på holdet, fordi det er deres sidste homemeet i high school. De får en lille tale, plakat med små hilsner fra de andre for holdet og små gaver. Fordi jeg er en udvekslingsstudent besluttede de andre på holdet at jeg også skulle betragtes som en senior.
De sødeste hilsner, blomster og en "pillow pet" fra holdet
Team picture far Senior Night
Fordi konkurrencen var på vores skole, skulle vi sætte hele hallen op - gulvet er en killer. Det tog os næsten tre timer, med hjælp fra basketball og wrestling holdet!
Gulvet er et stort puslespil. 

Jeg er så glad for at jeg valgte at starte til gymnastik herover. Det har helt klart gjort det hele lettere og dagene kortere. Før sad jeg bare hjemme efter skole og ventede på dagen var omme, men efter jeg startede til gymnastik gik dagene meget hurtigere og der har ikke været lige så meget tid til at savne alt derhjemme. Udover det har jeg mødt de mest fantastiske piger, som jeg ikke ville have mødt uden gymnastikken. Pigerne som har været på holdet tidligere år, tog rigtig godt i mod os nye og vi blev hurtigt et tæt hold. Blod, sved og tåre - vi har oplevet det hele sammen. Når nogen har haft en skod dag og ikke gad gymnastikken, har vi alle fjollet rundt, når vi var klar til at være seriøse har vi øvet barre til vores hænder blødte (det er ikke engang løgn!) og vi har svedt og luget sammen til conditioning - hver træning har indeholdt conditioning bestående af 6 til 8 sæt af trapper (tre etager op, løbe 100 meter, tre etager ned, løbe 100 meter = 1 sæt), vægtløftning, en helvedes masse mavebøjninger, armbøjninger, planker osv - men det har været pisse fedt. Tåre har der også været en del af. Når vi har været frustreret og sure over at vores gymnastik ikke gjorde som vi håbede og sidst i går aftes da vi stod i en cirkel og snakkede inden march in og det gik op for os at det var vores sidste meet og sæsonen snart var slut. Men heldigvis har vi lige et par uger mere træning, da vi ikke må stoppe inden alle er færdige og en af pigerne går forhåbentlig videre til state (konkurrence for staten) og kan derfor ikke stoppe træningen endnu.

Billeder fra sæsonen:
March in

En af de mange busture

Bom

Vault






Mig og Audrey

Barre

En af de helt store konkurrencer, normalt er der kun 4 skoler


Mig, Audrey og Aia (Aia er også en dansk udveksling)
Lige nu ligger jeg i min seng og burde egentlig sove, da jeg smutter til Hawaii (!!!!) i morgen tidlig. Min kuffert er pakket og jeg er mere end klar! Men det hører i mere om når jeg kommer hjem.
-Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar