onsdag den 12. februar 2014

Hawaii #1

Så er det ved at være fire dage siden at jeg kom hjem fra Hawaii og ved at være til til et lille indlæg om det. Jeg var afsted med 110 andre udvekslinger på en tur arrangeret af Belo Tours, som forresten kun har ansatte der har været udvekslinger. Jeg har tænkt mig at dele turen op i et par indlæg, så det er lidt mere overskueligt.
Turen startede lørdag morgen hvor jeg stod op ved 8 tiden, blev kørt til lufthavnen og havde så et seks timers fly. Da jeg ankom fik jeg fat i min bagage og fandt belo-staffet og en masse andre udvekslinger. Vi blev hentet af en stor bus og kørt til hotellet, som lå direkte ned til stranden. Vi blev inddelt på værelser, jeg sov med en fra Sverige, Kina og Japan, fik trøjer, vandflasker og sådan. Derefter rendte vi hurtigt op på værelserne med vores ting og så var vi ellers hurtigt på vej ud og se Waikiki, Honolulu.
Udsigten fra hotelværelset. 
Waikiki beach. 
Waikiki beach. 
Waikiki beach.
Mig og Kirstine - hun er fra København og jeg kendte hende allerede fra YFU-møde vi havde i Danmark. 

Fra venstre: dansker, nordmand, Schweizer, dansker, dansker og svensker.  

Kirstine og Signe, begge fra Danmark. 
Efter at have været på eventyr i et par timer tog vi tilbage til hotellet hvor vi spiste første aften og hvor der så var møde. Her fortalte de lidt om planerne for ugen, introducerede alle landene der var (Danmark var det land der havde flest udvekslinger med på turen) og de fik også vist meget skræmmende billeder af forfærdelige forbrændinger, så alle hurtigt var nede i den lille kiosk ved hotellet og købe litervis af solcreme.

Det var første dag af turen og en rigtig rigtig god start. Det var en helt fantastisk uge, den bedste jeg hidtil har haft herover, men det kommer i til at høre mere om. Og hvis nogle af jer nu går og overvejer om i skal til Hawaii, gør det! Det ser fuldstændig ud som på billeder og er helt fantastisk, utroligt det er en del af USA, man føler man er i en helt anden verden!

Håber i alle nyder vinterferie derhjemme og at i passer på jer selv hvis i er på ski!
I hører snart mere om Hawaii-turen!
-Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar